Skal ferien koste kassen?

Ja, det kan man godt spørge sig selv. Politiken skriver i artiklen Hver femte familie holder ferie på klods at dette til dels skyldes manglende budgettering. Dvs. det er ikke nødvendigvis familier med dårlig økonomi, der har problemet. Men i stedet familier med en god indkomst, der

I artiklen står der blandt andet:

»Gruppen med en usund økonomi tjener forholdsvis godt, er forholdsvis unge og har forholdsvis store børn i alderen syv-12 år«, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea til avisen. Ifølge Nordea skal familier med en dårlig økonomi blive bedre til at lave et budget. »De skal være bedre til at regne baglæns og til at beslutte, hvad ferien må koste og så holde sig til det«, siger bankens forbrugerøkonom. «

Feriebudgettet

Og det er netop pointen her. Fremgangsmåden er simpel:

• Find ud af, hvor meget du har til ferien. Det er det, du skal bruge på ferien.
• Lav et budget. Og et budget omfatter ALT. Altså hver eneste krone, man bruger på ferien. Ikke kun rejse og mad, men også de andre penge, man bruger på rejsen. Om det så er shopping, souvenirs – eller om man bruger penge på at feste. Sæt evt. penge af til noget uforudset.
• Budgettet giver ingen mening, hvis ikke det bliver overholdt. Det skal alle være enige om, også børnene. Vil man stoppe det evige plageri, som ofte opleves på ferien, kan man jo aftale lommepenge til børnene. Lommepenge som er alt inclusive. Is, slik, souvenirs osv.

En gang til for Prins Knud…

Jeg siger det lige en gang til, for det kan ikke siges for tit: Budgetter er til for at blive overholdt. Mangler du inspiration til, hvordan man holder en billigere ferie, så kig ind på Sparegrisens ferie-blog  med ferie-sparetips.

Læs det med småt

Husk at læse alle oplysningerne igennem. Det er nemlig sådan at lånefirmaerne skal oplyse, hvor meget du kommer til at betale for lånet. Men regn ikke med at det står øverst med små bogstaver. Det er en god ide at gå det grundigt igennem. Mange gange er låneomkostningerne så uhyrlige, at de i sig selv burde afholde de fleste fra at optage disse lån.

Er det nødvendigt at låne?

Opfordringen herfra må at undgå forbrugslån. Er det særligt nødvendigt, det du vil købe? Er det så nødvendigt at du vil betale lige så meget i omkostninger som du betaler for varen? I mange tilfælde er svaret nej. Mange af de ting, der lånes til, er ikke nødvendige. Eller er behov, der kan udsættes.

Og husk at hvis det er bydende nødvendigt at låne, så kan banken gøre det meget billigere.

Pengene forsvinder ikke – de bliver brugt

Ja, det er en almindelige måde at udtrykke det på – “at pengene forsvinder”. Men vi ved jo godt, at det er fordi vi bruger dem – og bruger dem på en måde så vi ikke kan overskue det. De færreste mennesker er dog så nøjagtige med deres økonomi, at de kan redegøre for hver krone – og det er da heller ikke nødvendigt.

At skab sig et økonomisk overblik

Ja, det kræver naturligvis, at man vil det. Ikke på den måde, at man bare passer lidt bedre på, men at man simpelthen gennemgår sin økonomi. En god ide er, at tage en måned eller to, hvor man noterer alt, hvad man bruger. Og alt – det er altså også de små beløb. Det er selvfølgelig lidt besværligt, mens det står på. Men det kan betale sig.

Har du et overforbrug?

Når man kan se, hvad man bruger hver eneste krone til, kan man nemlig også se, hvilke ting, man bruger for mange penge på. Og det er her, at der er noget at hente. Prøv det – men forbered dig på, at det kan være en skræmmende oplevelse.

Den gode nyhed er, at alle de penge, du bruger på unødvendige eller overflødige ting – dem kan du spare. Hvis du tænker dig om.

Billede er fra stock.xchng

Luksusfælden og impulskøb

Dem, der har set Luksusfælden, vil vide, hvordan fænomenet ser ud – skåret ud i pap. Diverse, hedder posten som regel – nogle gange kan den dog udspecificeres Tøj - for eksempel. Eller elektronik. Eller shopping.

Nye muligheder for impulskøbere

Fælles for mange af dem, der “afsløres” af Luksusfælden er, at de ikke selv var klar over problemet – eller klar over problemets omfang. De tror ofte, at de bare ikke har penge nok, mens det virkelige problem er, at de bruger dem forkert. Ingen går jo frivilligt ud og lægger en bombe under sin egen økonomi. Der ligger tildels også et problem i forbrugslåns-mulighederne:

Man kan impulskøbe på klods. Forbrugslån og “finansiering” regnes idag for en del af daglig økonomi – og det betyder, at mange ikke ser det som et faresignal, at man låner til sit forbrug.

Sæt en stopper for impulskøbene

Det kræver selvfølgelig en diagnose, hvis man vil løse problemet. Det behøver man ikke Luksusfælden til. Man kan simpelthen tage en måned, hvor man skriver op, hvad man køber – alt hvad man køber! Gem alle bonner og kvitteringer, så har du det også udspecificeret. Regn så sammen, hvor meget “overflødigt”, du har købt.

Det koster jo ingenting!

Ja, næsten ingenting, vel at mærke. Sådan føler vi med mange ting. 20 kr. her, 30 kr. der – og en halvtredser engang imellem. Og den flotte dug – den var da fundet til en hund! Men mange gange “næsten ingenting” kan nemt løbe op i flere tusind kroner om måneden. Og det er der ikke ret mange, der vil kalde ingenting.

Billedet er fra stock.xchng

Latte faktor for dem, der ikke kan lide kaffe

Cafe Latte er bare eksemplet, der har lagt navn til begrebet. Det kunne lige så godt være cola eller burgere. Eller slik, is ugeblade, kager – eller måske noget helt, helt andet. Dette er aktuelt for mange mennesker. Pointen her er, at det er små beløb – og derfor ænser vi det ikke.

Mange bække små….

…gør en stor å. Og det gælder også i dette tilfælde. Prøv at lægge mærke til, hvad det er, du bruger dine penge til? Hvad er din Cafe Latte? Og for de flestes vedkommende, er det som regel ikke bare en ting – det kan sagtens være flere. En tier her – og en tyver der.

Hvor meget klatter du væk?

Ja, for det er vel det, som der er tale om. Der er på ingen måde tale om livsnødvendigheder, vel. Har du en stram økonomi, er det en overvejelser værd.

Bruger du bare 30 kr. på denne måde, hver dag – og der er der sikkert mange, der gør – så bruger du over 10.000 kr. på et år. Bruger du mere – ja prøv selv at regne på det.
Billedet er fra stock.xchng

Derfor laver jeg denne “nye Sparegris” på sparegrisen.com. Den handler altså ikke om, hvordan man sparer penge på frisørbesøget eller hvor man køber sin leverpostej billigst. Den handler om det overordnede billede. Hvordan lever jeg reelt for de penge, jeg har? Hvordan får jeg overblik over økonomien? Hvordan undgår – eller afvikler – jeg gæld? Hvordan får jeg mine prioriteter på plads.

Overblik er nøgleordet

Jeg fortsætter naturligvis med at sende sparetips – men dem finder du på Sparegrisen -spar penge i hverdagen – hver dag! Der er intet galt med sparetips – de kan bare ikke så alene. Har man ikke overblikket over økonomien, risikerer man blot at formøble det, man sparer på andre ting. Og havd er så ideen. Medmindre man bare vil have “mere for pengene” – men det er en helt anden historie.

Alle de kedelige ting…

Desværre handler dette om alle de ting, som mange finder kedeligt. Mange mennesker finder i det hele taget, at økonomi er en kedelig ting. Men værst af det hele er nok:

• Budgettering
• Styring
• Kontrol

Og det er desværre det, der skal til. Altså medmindre penge er noget, du bare har. Man kan desværre ikke bare bruge – og håbe på at det går godt. Til genæld er der intet kedeligt i at have en økonomi, der fungerer. Det frigør nemlig overskud til andre, mere spændende ting.

Så lad det være guleroden. Den gulerod, der giver dig lyst til at beskæftige dig med økonomi.