Vil du gerne have en billig ferie? En rigtig billig ferie? Nærmest spotpris? Ja, det er faktisk lykkedes for mig nogle gange - men det kræver, at man tager en chance. Og er fleksibel - meget fleksibel. Dette handler om sidste øjebliks-rejser. Allersidste øjeblik, skulle man nok sige.
Faktisk har jeg præsteret at bestille billetten kl. 20 om aftenen - og så tage afsted næste morgen kl. 5. Men så havde jeg også betalt under 1/3 af listeprisen på den pågældende rejse. Og det kræver is i maven - for måske kommer man ikke afsted. Der er en vis risiko - men det er nu ikke sket for mig endnu.
Til gengæld har jeg taget de destinationer, der var til rådighed. Flere undrer sig over, hvordan jeg kan acceptere det - om ikke jeg havde forestillet mig noget andet. Det har egentlig ikke generet mig, at jeg havde så lidt kontrol over det. Jeg tror, man skal tage det som en oplevelse…




