Ferien skulle gerne være den tid, hvor man virkelig har tid til at læse. Jeg ved i hvert fald, at man ofte kommer til at savne læsestof, hvis man ikke har medbragt noget. Især i udlandet. Selvom man kan klare sig på flere sprog, er det nu mest afslappende at læse på sit modersmål. Men det er selvfølgelig noget, man skal tænke på hjemmefra. For det er de færreste steder, man kan skaffe noget på dansk.

3 veje til billigt læsestof

Men lad være med at gå ud og investere i bøger i dyre domme. Her kommer et par ideer:

  1. Gå på biblioteket. Hvis det ikke lige absolut skal være  de allernyeste udgivelser, er der rige muligheder her.
  2. Gå på loppe- eller bagagerumsmarked. Her bliver store mængder af bøger solgt til spotpris. Ikke gamle mølædte bøger, men ganske pæne og aktuelle bøger, kan man få på denne måde. 5, 10 eller 20 kr. er langt fra usædvanligt. Jeg tror simpelthen at der er så mange brugte bøger på “markedet” at det sænker prisen. Så længe der ikke er tale om sjældne bøger.
  3. Og så en smule underholdning for den dovne. Hent gratis lydbøger på nettet – og hør dem på din Mp3-afspiller. Læs mere i dette indlæg  Hvad skal du læse i ferien?

Det er ikke nødvendigt af indkøbe i dyre komme. Og hvem ved, måske får man slet ikke læst?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*