Mange af os bruger for mange penge i ferien. Ikke nok med det – det sker oven i købet år efter år. Bliver vi ikke klogere? Jo, måske, men det tager tid. Hvorfor det går så galt, kan selvfølgelig være meget individuelt. Her kommer et par forslag, som indgår i regnestykket:
- Alt er dyrere i højsæson. Transport, rejser, hoteller osv. Når alle vil holde ferie samtidigt, vil det blive dyrt.
- Når man rejser på ferie, er det ofte til steder, hvor der er rige muligheder for at bruge penge.
- Når man er på ferie, skal man ikke tænke på penge – det gør vi jo til daglig. Dette synes at være mange holdning. Og de kommer til at tænke på penge – efter ferien. Altså tænke på de penge, de ikke har!
- Der er ofte masser af ting, vi køber lige før vi skal på ferie. Disse har vi ofte ikkeregnet med i budgettet.
- I dagens Danmark kan du få forbrugslån til alt. Vi kan – med lethed – bruge penge, vi ikke har.
- For store forventninger til ferien. Vi skal have det hele – og lidt mere til. Og det koster.
Alt ialt er der stor risiko for at fejlbudgettere. Værst er det dog, hvis man helt undlader at budgettere. Fælder er der nok af.
Shopping ej at forglemme
Shopping, shopping og shopping. For mange er shopping en del af at feriere.
Shopping kan sluge mange flere penge end vi tror. Vi tænker “Hvor galt kan det gå” – men for nogle går det rigtigt galt. Og, hånden på hjertet: Er det virkelig en god ide, at skulle betale af på sin ferie bagefter?
For det er det, vi kommer til, hvis vi ender med et stort minus efter ferien. Oghvor vigtigt er det egentligt at kunne shoppe? Det burde ikke være det, ferie handler om. Men det kommer let til at spille en stor rolle.
Elsker man at shoppe mens man er hjemme, er der ingen grund til at tro, man vil lade være når man er på ferie. Og har god tid.Vi lader os godvilligt bilde ind, at det går helt fint – og efter ferien skal der styr på økonomien igen. Men det er kun os selv vi snyder. For hvem skal betale regningen bagefter?
Lommepengeprincippet
En af måderne, hvorpå man undgår denne fælde, er ved at sætte en begrænsning. Sæt det beløb af, man har råd til – og fordel det i familien. Så bliver det en slags lommepenge. Men det er ens for alle.
Og det har iøvrigt den side-effekt, at børnene ikke behøver plage. De har fået deres lommepenge – og dem kan de administrere, som de vil. Når der ikke er flere, er det slut.
