Politiken.dk beretter, at jeg kan spare tusinder af kroner på udlandstelefoni i ferien, hvis jeg bruger den rigtige udbyder. Det lyder lovende – men måske lidt urealistisk – taget i betragtning at jeg sjælden bruger over 100 kr. på telefoni på en ferie. Efter al sandsynlighed væsentligt mindre.
Ferietelefoni er dyrt
Hvis ikke der ligefrem er nødsituationer på ferien, skulle man så ikke lade udstyret få lidt fred også. Er det nødvendigt at holde sig i kontakt med alle, konstant. Ikke desto mindre fortæller artiklen:
“Du kan spare helt op til 1.664 kroner på en uges ferie på dine telefonsamtaler hjem, hvis du ser dig grundigt for. ….[ ]….I prisundersøgelsen er Ekstra Bladet gået ud fra, at der foretages ialt 14 opkald til Danmark på ialt 140 minutter, og at der modtages syv opkald på tilsammen 35 minutter. Der ud over ringes der lokalt syv gange på ialt 35 minutter, ligesom der sendes ialt 70 sms-beskeder hjem til Danmark.”
Så meget telefoni – på en uge?
Er det ikke et forbrug, som selv herhjemme ville være rimeligt stort? Eller har jeg slet ikke fattet, hvor massiv denne “kommunikationsbølge” er?
Intet nyt er godt nyt
Jo, jeg har mobilen med på ferie. Men jeg plejer at indskærpe overfor dem derhjemme, at intet nyt er godt nyt. Det er rart at have telefonen til eventuelle nødsituationer – ellers er jeg helts fri for at snakke i den. Det er selvfælgelig rart at kunne fortælle hinanden, at man er i live og har det godt. Men det kræver egentlig ikke så meget.
Den smule kommunikation, der måtte være, klares billigst med sms.
Hold dog ferie – også fra mobilen. Det er også meget billigere. Man kan godt have den med uden at skulle bruge den hele tiden.
