Feriesparetips - billigere ferie

Sommertid er jordbærtid

May 27, 2009

Ok, i skrivende stund er der ikke danske jordbær. Endnu, for lige pludselig er det tid. Og butikkerne er der allerede jordbær De har nemlig tyvstartet sæsonen med udenlandske jordbær. Så vi er allerede begyndt at tænke på, hvad de skal bruges til. Og købe lidt af de ikke-danske jordbær til at starte med. Mange bruger dem til jordbær med fløde, eller de spiser dem med mælk. Men ikke her. Enten spiser vi dem som de er, uden noget som helst. Eller også bliver de til is….

Jorbærtid er is-tid

Vi laver is. Det kræver ikke engang en ismaskine. Du behøver derfor hverken anskaffe en is-maskine eller skulle hen i fryseren og røre i isen hver halve time, ´hvis du vil lave jorbær-is. Der bruges bare det, de fleste af os har: en køkkenmaskine, foodprocessor - eller hvad man nu plejer at kalde den.

Det skal du bruge:

  • Ca. 300 g. (løsfrosne) jordbær. Når du har jordbær til overs, så husk at fryse dem. Og husk at købe masser mens de er billige. Så har du billig is til lang tid.
  • 80 g. flormelis – se også indlægget på Sparegrisen: Flormelis til under halv pris
  • ca,. 2 spsk. citronsaft
  • ca. 1½ dl. fløde (lidt afhængigt af, hvilken konsistens, du ønsker). Se også indlægget på Sparegrisen: Frys fløden ned

Det er muligt af bruge yoghurt i stedet for fløde, men der skal så bruges mindre citron. I det hele taget er det en god ide at eksperimentere lidt med blandingsforholdet i din jorbær-is. Smag og behag er som bekendt forskellig. Og det er ikke alle jordbær, der er lige søde.

Fremgangsmåde.

  • Knus jordbærrene i blenderen
  • Tilsæt flormelis og citron – og kør igen
  • Lad maskinen køre mens du hælder fløden i – læg mærke til konsistensen – den skal være softiceagtig.

Isen skal serveres med det samme. Og gerne med en smule flødeskum – og skiver af friske jordbær. Velbekomme.

Flere opskrifter på jordbæris

Nu er jeg ikke den eneste, der laver jordbæris, så her kommer et par opskrifter mere – hentet fra Alletiders Kogebog

Fløde Jordbæris

Frisk jordbæris

Simones Jordbæris

Yoghurt- og jordbæris

Eller led selv efter flere på Alletiders Kogebog

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*