Impulskøbere er der mange af. De færreste af os kan sige os fri for disse købeimpulser – på de særeste tidspunkter, iøvrigt. Spørgsmålet er blot, om man følger dem. Der er desværre alt for mange mennesker, der ligger under for impulskøb – og det kan gøre stor skade på en ellers sund økonomi. Mere end man skulle tro.

Luksusfælden og impulskøb

Dem, der har set Luksusfælden, vil vide, hvordan fænomenet ser ud – skåret ud i pap. Diverse, hedder posten som regel – nogle gange kan den dog udspecificeres Tøj - for eksempel. Eller elektronik. Eller shopping.

Nye muligheder for impulskøbere

Fælles for mange af dem, der “afsløres” af Luksusfælden er, at de ikke selv var klar over problemet – eller klar over problemets omfang. De tror ofte, at de bare ikke har penge nok, mens det virkelige problem er, at de bruger dem forkert. Ingen går jo frivilligt ud og lægger en bombe under sin egen økonomi. Der ligger tildels også et problem i forbrugslåns-mulighederne:

Man kan impulskøbe på klods. Forbrugslån og “finansiering” regnes idag for en del af daglig økonomi – og det betyder, at mange ikke ser det som et faresignal, at man låner til sit forbrug.

Sæt en stopper for impulskøbene

Det kræver selvfølgelig en diagnose, hvis man vil løse problemet. Det behøver man ikke Luksusfælden til. Man kan simpelthen tage en måned, hvor man skriver op, hvad man køber – alt hvad man køber! Gem alle bonner og kvitteringer, så har du det også udspecificeret. Regn så sammen, hvor meget “overflødigt”, du har købt.

Det koster jo ingenting!

Ja, næsten ingenting, vel at mærke. Sådan føler vi med mange ting. 20 kr. her, 30 kr. der – og en halvtredser engang imellem. Og den flotte dug – den var da fundet til en hund! Men mange gange “næsten ingenting” kan nemt løbe op i flere tusind kroner om måneden. Og det er der ikke ret mange, der vil kalde ingenting.

Billedet er fra stock.xchng

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*